Kollegierne på sociale medier - Hufflepuff
Jeg er tilbage med endnu en omgang af 'Kollegierne på sociale medier' Denne gang er det de sødeste puffere, der skal afsløres i deres vaner på sociale medier, og jeg kan love jer for at det går vildt for sig!
Har de mediet?
Ja, bruger det aktivt Ja, men bruger det ikke Nej
Snapchat:
Facebook:
Instagram:
Twitter:
Tumblr:
LinkedIn:
TikTok:
Reddit:
Tinder:
Pinterest:
Lad os kigge lidt nærmere på nogle af medierne og få en forklaring på hvorfor det lige er sådan her det er
De aktive medier: Det skal ikke være nogen hemmelighed at Hufflepuff EJER de sociale medier. Jeg tror helt klart at de gør sig mest i Snapchat, TikTok og Facebook.
Snapchat er den nemmeste måde for dem at kommunikere med deres venner på, og de har for længst mestret det perfekte selfie. Gruppechats står aldrig stille, når du har en Hufflepuff med i den, og de har streaks med alle på deres snap. Du ved også at deres 'Streak'-billede ikke er en kedelig sort skærm med et S på. (Kigger på jer Ravenclaw) De har altid gang i noget, og det får folk at se!
Facebook bruger de for 'netværket'. Deres Slytherin-ven har skræmt dem væk fra LinkedIn (Mere om dette nedenfor) så hvis de har brug for noget, så skriver de altid på deres Facebook. Med deres store netværk er der heller ingen tvivl, om at det er langt mere effektivt.
TikTok er en selvfølge. På Hogwarts ville Hufflepuffs opholdsstue være fyldt med kommende internetstjerner. De er altid i gang med den nyeste dans eller trend, og de har ikke noget imod at skippe lektierne for at lave en TikTok med deres venner. De har massevis af følgere og deres videoer får altid utallige visninger
Instagram og Pinterst bliver brugt på samme måde af en Hufflepuff. Det er næsten magi at deres feed kan se SÅ godt ud, men det er et talent de har. De siger de ikke bruger meget tid på det, men det er en svag løgn. Deres forfængelighed volder dem dog problemer, når der skal tages gruppebilleder, og man skal posere på 7 forskellige måder for at passe ind på forskellige profiler. Fordi det er en Hufflepuff gør de fleste det dog uden for meget brok.
De downloadede, men ikke aktive medier: Twitter og Tumblr er ikke noget som en Hufflepuff bruger så meget. Der er mange kontroverser på disse medier, som de undgår med en ildtang. De har meldt sig til de sjove dele, og de logger på til tider for at se hvad der sker, tjekke trends og grine af dumme ting. Dog bliver det hurtigt for meget for en Hufflepuff, så de logger bare af igen. De har dog stadig utallige følgere, og ingen forstår det helt.
De ikke aktive medier: En Hufflepuff har ikke så meget grund til at være på disse medier. De får de gode posts fra Reddit, når de ligger og stener Instagram. De har heller aldrig helt fundet ud af hvordan man bruger det og får 'upvotes' så de nøjes med det bedste. Tinder ser en Hufflepuff heller ikke et behov fra. Deres Gryffindor ven har bestemt forsøgt at overtale dem, men de er ikke overbeviste. LinkedIn er en anden sag. Efter Hufflpeuff fandt ud af det var en Slytherins mest brugte medie, valgte de at undgå det med en ildtang. En Slytherin har nemlig fortalt dem så mange slemme historier om det, at Hufflepuff har valgt at boykotte det helt. Hvis der er noget med forretning og karriere, så bruger de Facebook, hvor de alligevel har deres fantastiske store netværk. (I virkeligheden er det bare Slytherin der er bange for at Hufflepuff overtager LinkedIn, så de fortalte det for sjov)
Det var mit bud på hvordan en Hufflepuff bruger de sociale medier. Næste uge kommer jeg med et bud på hvordan Gryffindor bruger de sociale medier!