top of page

Relationshjørnet

Nicholas Greene og Vincent Greene

August har nået sin ende, og det betyder at vi på SoMe-teamet har lavet endnu en lækker udgave af Relationshjørnet til jer. I denne omgang er det Nicholas Greene og Vincent Greene, der fortæller om deres skønne relation!

Hvordan fandt I på relationen? (OOG)

Nicholas: Det er nok en af de der klassiske øjeblikke, hvor man indser at ens karakterer på mange måder lever deres eget liv. Vi havde aldrig planlagt de skulle ende i et forhold, men det var bare som om at noget lidt slog… klik? da vi rigtig kom i gang med at spille med hinanden. Og så var deres kemi bare helt ude af vores hænder haha!

Vincent: Ja, helt enig! Jeg kan huske, at vi skrev til hinanden (fuldstændig målløse begge to): 

“- Hvad er det her? 

- Det ved jeg ikke…

- Det ved jeg heller ikke…”

Alt hvad vi vidste var nok, at det virkelig fungerede, og at vi gerne ville fortsætte med det.

Nicholas: Præcis

Hvordan tror I, at jeres forhold vil se ud om 5 år?

Nicholas: Stod det til ham her *Puffer grinende Vincent i siden med sin albue* Så har vi nok minimum 3 børn, et kæmpe hus og musikinstrumenter i hvert hjørne

Vincent: Ja ja... *Puffer tilbage med et lille smil* Og stod det til dig, havde vi Irlands største urtehave og eliksirbryggeri i baghaven. Selvfølgelig plus de fem børn

Nicholas: Se det lyder allerede bedre. Tror du, vi kan begynde at plante den allerede nu?

Er der et minde, der har særlig betydning for jer?

Vincent: *Skæver til Nicholas.* Et minde der altid vil have helt speciel betydning for mig, er nok vores første møde. Som vi vel at mærke ikke anede var vores første møde, før lang tid senere. *Smiler hemmelighedsfuldt.* Dengang jeg kun var en lille, spinkel gut på 14, stødte jeg ind i en ældre vejleder fra Slytherin på Hogwarts, der hjalp mig… en vejleder, som jeg helt glemte at give mit navn til.

Nicholas: Det føles lidt som en anden verden, og samtidig definerede det nærmest… alt.
Hvis jeg skulle nævne et andet, ville det nok være en sammensmeltning af alle de samtaler vi havde sammen, da vi bare var “venner”. Det virkede så fjollet når man ser tilbage på det nu, men alligevel var det nok med til at styrke det forhold, vi har i dag. 

… Ej at forglemme at vores bryllup selvfølgelig også står højt på nye minder med en særlig betydning!

Vincent: Åh ja, vores bryllup er for mig et helt andet niveau af magisk. Men jeg er enig i dét med samtalerne. Det var hvad der på en måde lagde grundlaget for vores senere forhold, fordi vi pludselig var i stand til at læse ind i så mange betydninger af det der var blevet sagt.

Hvad er den andens værste vane?

Vincent: Åh… *Griner lidt.* … Nicholas’ værste vane er nok, at han er en workaholic. Han arbejder /altid/, medmindre jeg nærmest vrister papirarbejdet fra ham.

Nicholas: Årh, jeg er da ikke /så/ slem? *Griner* Jeg tror ærlig talt ikke at Vincent har nogle dårlige vaner. Jo, måske at han er varmere end en ovn om natten!

Vincent: Du plejer da ikke at klage om vinteren

Hvad er jeres drøm at gøre sammen?

Vincent: At starte en familie

Nicholas: *Skæver til ham med et forelsket blik og nikker* Nu har vi jo købt huset med nok værelser, så.. vi må se, hvornår drømmen kan realiseres.

Tre sange om den anden

Tre sange om Vincent

geIkfb6.png
fL7qSPZ.png
dBuwywe.png

Tre sange om Nicholas

1am7Iik.png
Bj19bLY.png
d0KNWWg.png

Det var alt for denne måneds udgave af 'Relationshjørnet'! Tak til Nicholas og Vincent for at medvirke. Har du lyst til at medvirke i Relationshjørnet, så send en ugle til Francis Walker! 

Maeve Palmer

bottom of page