Problemet med ugler
Halløj i hytten!
Jeg har atter valgt at tage exposing brillerne på, og vil til at kigge på noget, som er en ret vital del af det magiske samfund, der har overraskende mange mangler. Nemlig uglerne!
Og jeg ved hvad du tænker? (Forhåbentligt) 'Jamen, Maeve. Det er en ugle. Hvor mange problemer kan der være med den?' Mange, siger jeg. Mange, når vi også blander mennesker ind i det. Kom med ned i kaninhullet med mig og nyd problemet med ugler
1: De er for gode til at være sande
Hvor mange har ikke været skyldige ikke at få den udtrykkelige adresse fra en bekendt, og bare sagt at uglen må regne det ud? Det er ekstremt meget ansvar, vi pålægger ugler. Jeg ved godt at de har træning, men WOW de har god stedsans, hvis de bare lige sådan kan aflevere breve til folk kun ud fra et navn? Det er lidt for godt til at være sandt, hvis du spørger mig. Derfor er det kun realistisk at der er vildt mange der hedder NÆSTEN det samme, der får et brev leveret forkert.
Ikke så sød som den ser ud
Langsom...
2: De er en langsom måde at sende post på
En ugle flyver med cirka 50 km/t, når den ikke flyver efter mad. Dette antager vi derfor er som når den flyver med post. Der er ca 900 km fra London by til hvor, jeg antager, Hogwarts ligger. Derfor tager det altså 18 timer for en ugle at flyve med et brev, hvis den flyver uden pauser og med 50 km/t. Det vil altså sige at en samtale mellem en elev og en dimitteret bruger, over ugle, sagtens kan vare over en uge, før der kommer et godt svar. Det er ret lang tid og ikke medregnet at uglen skal have pauser, mad og søvn. Derfor er ugler nok den langsomste måde at sende post på. Det vil faktisk være hurtigere at man selv fløj fra Hogwarts til London hvis det hastede.
3: De er for langsomme
Ugler er ikke som SMS'er. Du kan ikke se hvad du skrev sidst. Den besked har modtageren nemlig. Hvis det tager et par timer før du får et svar (Hvilket ikke er urealistisk) så sker det hurtigt at du glemmer hvad du faktisk har skrevet. Derfor ender en masse ugler sikkert med at blive besvaret 'Hvad skrev jeg?' hvilket kun fører til mere forvirring. Dette kan dog undgås hvis din karakter kopierer alle sine beskeder, men det er også meget arbejde. Brevene er også upraktiske, da de jo netop ikke fungerer som SMS'er. Man er nødt til at skrive modtager og afsender på dem alle. Tænk hvis du var alene hjemme og pludselig fik et brev leveret af en tilfældig ugle. 'Ok' er alt der står. Nej tak fra min side!
Og dømmende
Bedre læsehest end kæledyr
4: De bider... HÅRDT
Et uglebid er ikke til at spøge med. På trods af ugler ikke ofte bider, medmindre de føler sig truet, så er uglebid hårde. De efterlader skrammer og sår. Du kan heller ikke kæle for en ugle på samme måde, som du kan med en hund eller en kat. Ikke ideelt for et kæledyr...
Jeg ved ikke om det bare er mig, der har bemærket de der små problemer med ugler, men nu kan jeg ikke andet end at se dem. Jeg vil slutte af med et lille meme, der forestiller, hvordan jeg havde det mens jeg skrev dette