Relationshjørnet
Waylon Hamilton og Edmund Memphis
Hvad skete der lige der? Ramte vi november? Det ser sådan ud! Det betyder også at det er blevet tid til endnu en omgang af Relationshjørnet! Denne gang har jeg haft fat i to mænd med en spændende relation, nemlig Waylon Hamilton og Edmund Memphis. Lad os se hvad de har at sige til deres relation!
Hvordan fandt I på relationen? (OOG)
Waylon: Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. Edmund har jo været Waylons rektor i 5 år, og så har vi vidst bare bygget videre på den.
Edmund: Ja. Vi startede jo ud med, at Edmund skulle være efter Waylon med alt det, der er sket i hans fortid. Og så fandt vi efterhånden på, at Edmund under sin rektortid skulle have været som en faderfigur for Waylon - som viste sig at være tættere på virkeligheden, end nogen af dem vidste.
Hvad overraskede dig mest ved den anden?
Edmund: Da jeg først lærte ham at kende, var jeg overrasket over, hvor tit og ofte ham blev sendt op til mig - det var helt ubegribeligt, hvor mange narrestreger han kunne lave i sin skoletid.
Waylon: Og du har jo tydeligvis ikke gjort et særligt godt arbejde med at stoppe mig i det, vel? Det mest overraskende ved Edmund? Hans evne til at tilgive, tror jeg. Og blive god igen. Det overrasker mig gang på gang
Edmund: Så er vi to...
Hvad er den vigtigste lektie, I har lært af hinanden?
Edmund: For et år siden, ville jeg nok have sagt, at jeg havde lært, at familie kan findes uden for blodrelationer… men det kan jeg ikke rigtig længere
Waylon: Så find på noget andet
Edmund: Find da selv på noget
Waylon: Fint. Ingenting, så. Du er tydeligvis ikke helt nået igennem med at lære mig noget som helst.
Edmund: Nej, tydeligvis ikke. Det er ikke nemt, at få ting trængt ind i dit stædige hoved.
Hvad er det bedste ved den anden?
Waylon: Helt klart at Edmund tager sig tid til at være far. Der er virkelig ikke noget bedre end at sidde sammen i sofaen, eller brygge eliksirer nede i kælderen. Men han skal helst ikke have det at vide for tit - det bliver han kæphøj af.
Edmund: Og de rolige morgener ved spisebordet. Det er bare rart, at have Waylon i huset. Det har givet noget mere liv - og godt selskab
Hvilken evne, den anden har, ville du ønske du havde?
Edmund: Hans vedholdenhed er beundringsværdig. Man kan være helt sikker på, at når han har sat sig noget for, så ser han det til ende
Waylon: Beundringsværdig? Det var store ord. Helt sikkert Edmunds evne til at tage alt med en ophøjet ro. Jeg er måske lige hysterisk nok til tider...
Hvilken dårlig vane, den anden har, vil du helst skaffe dig af med?
Waylon: Han skal altid være bedrevidende. Det er sygt irriterende, selvom det er rigtigt nok, det han siger.
Edmund: Selvfølgelig er det rigtigt. Dårlig vane? Jeg må nok hellere sige hans tendens til ikke altid at tænke sine handlinger helt igennem
Waylon: Jeg er ikke død endnu, så det er tydeligvis ikke nødvendigt at tænke ting mere igennem.
Edmund: Ikke at være død, er ikke det eneste kriterie for, at det er smart at tænke over sine handlinger
Omdøb den anden!
Waylon omdøber Edmund:
Gronk, 100%. Men det vil han altså ikke kaldes, så husalfen blev døbt det i stedet. Han er jo også lidt alfe-agtig med så gammel han er, så…
Edmund omdøber Waylon:
Hmf… Bare “Knægt” ville være ganske passende.
Det var alt for denne måneds udgave af 'Relationshjørnet'! Tak til Edmund og Waylon for at give os et indblik i deres relation. Har du lyst til at medvirke i Relationshjørnet, så send en ugle til Francis Walker!