top of page

Ting, du burde vide om de magiske skoler, part 3

Halløj i hytten! 

Vi er nået til sidste omgang af 'Ting, du burde vide om de magiske skoler' hvor vi tager øst på for at undersøge de sidste to af de kendte, magiske skoler. Lad os se hvilke hemmeligheder de gemmer på, og om der er noget du evt kan bruge i dit spil! 

Jeg har, igen, fundet mit lille kort med hvor skolerne optager elever fra. Det er baseret på hvad der står på internettet, i bøgerne og hvad der giver logisk mening.

skoler.png

Koldovstoretz

I det kolde Rusland er der også et behov for en magisk skole. Derfor har man Koldovstoretz. Skolen ligger i Rusland ved og i søen Lagoda. Lige som så mange andre magiske skoler, er der tale om et slot. Her er der dog tale om et slot, der ligger mest under vandet med kun en lille del af toppen stikkende over vandet. Ingen tvivl om at en Koldovstoretz-elev ville føle sig hjemme hos Slytherin! 

Navnet kommer fra russisk og betyder Skaberen af magi. Det er primært elever fra Rusland, som går på Koldovstoretz, men skolen er kendt for at acceptere elever fra andre lande. Disse elever skal dog gennem en test og et interview før de må gå på skolen. Derfor er det sikkert at sige at russerne har lidt høje tanker om deres magiske skole. Det antages at sproget på Koltovstoretz er russisk.  

På Koldovstoretz har man også stort fokus på sport. De spiller Quidditch, men med et lille twist. De flyver ikke på koste, men på træer revet op ved roden. Er dette for at flexe at de er lidt mere hardcore end de andre skoler, er de for fattige til at købe rigtige koste eller er der måske en dybere mening med det? Jeg ved det ikke, men det er fedt!

Der er ikke meget der vides om tidligere elever eller rektorer på Koldovstoretz. Faktisk nævnes skolen slet ikke i hverken bøgerne eller filmene, men i et spil er der en elev, der er god til at brygge eliksirer. 

Mahoutokoro

Hvis der er nogen, der ved hvordan man klarer en magisk skole, så må det være Japan. Skolen ligger på en vulkanø, som mugglere tror er ubeboet. De tager tydeligvis fejl. Den japanske skole for magi, Mahoutokoro, er den mindste af de magiske skoler, accepterer elever fra de er 7 år gamle og accepterer KUN japanere. Derfor kan man desværre ikke gå på skolen, hvis man ikke er japaner. Skolen er et palads ligesom Beauxbatons.

Når man begynder på skolen får man et sæt med magiske kapper. Kapperne ændrer både størrelse som man vokser og bliver større, men ændrer også farve alt efter om man tilegner sig ny viden eller begår kriminalitet. Denne kriminalitet er at farven på ens tøj bliver helt hvidt, og det er en stor skændsel. Man skal også til retssag ved det japanske ministerie og man er sikker på at man er bortvist fra skolen med det samme

Skolen har et fantastisk akademisk niveau, men de er også kendt for at være fantastiske Quidditchspillere. Alle store, japanske spillere har Mahoutokoro at takke for deres evner og Mahoutokoro har nogle dumdristige europæere at takke for at vise dem spillet. Måske europæerne ikke er så tilfredse med det i dag, når det er japanske hold der vinder de store ligaer

Jeg håber, at du har lært lidt om alle de magiske skoler der er! Måske kan du bruge det i dit spil og måske har du lært noget der dukker op i en quidditchkamp! Til vi ses igen!

Maeve Palmer

71lb7q.jpg
71lbd1.jpg
71lbix.jpg
bottom of page