top of page

SoMe's jul:
Julefrokost med quidditchtema

Halløj i hytten! 

December betyder mange ting, og for de voksne er det ensbetydende med JULEFROKOST! Derfor har jeg fundet en opskrift på en julefrokost med Quidditchtema, hvis du nu står med tjansen som vært/værtinde og mangler at give din julefrokost et magisk præg!

Pakkeleg med et twist!

Alle ved at Quidditchspillere er konkurrencemennesker. Derfor er normal pakkeleg ikke nok til at tilfredsstille deres konkurrencegen. Jeg har modificeret reglerne til pakkeleg, så det bliver noget mere intenst en før. (Hvem skulle have troet det var muligt?)

Slår man 1, 3 eller 5 sker der intet. Slår man en 2'er får man en tromler. Dette betyder at man må tage en pakke fra bunken. Slår man en 4'er får man en smasher. Det betyder man må fjerne en pakke fra en anden person og lægge den tilbage til bunken. Slår man en 6'er får man et gyldent lyn og må stjæle en pakke fra en modstander. Sætter man en tidsgrænse, kan de sidste pakker fordeles i en quiz eller anden form for konkurrence. Her kan der med fordel vælges Quidditchrelaterede spørgsmål, så det passer til temaet. 

Tilpas din mad!

Julefrokost betyder den samme mad som man fik sidste år og året før igen. Spice det lidt op og prøv noget nyt. Uden at give dine bedsteforældre et hjertestop, så kan man godt modificere lidt på maden. Kan du få det til at ligne noget, der er relateret til Quidditch? Kan du få al maden til at have farver som dit yndlingshold? Mulighederne er uendelige hvis du er klar på en lidt utraditionel julefrokost, og lad os være ærlige. Hvis du overvejer at lave en julefrokost med Quidditchtema, så er du ikke helt traditionel

Eksempelvis kan man lave smasher-frikadeller, Gyldne sildemadder, flæskesteg med vinger eller rødkålstromlere. Og til dessert kan man kaste en besværgelse på mandlen i risalamanden og få den til at flyve væk, så man også får lidt motion efter at have spist al den mad!

Udklædninger

Hvem siger at en julefrokost skal være med fine kjoler og skjorter? Har du en gammel uniform liggende er den perfekt til denne slags julefrokost. Hvis du kan få et bat eller en tromler med også er det perfekt. Måske endda en falsk smasher i baghovedet eller et andet sted for at symbolisere din smerte. Mulighederne er uendelige, hvis du er kreativ og har lidt ekstra tid op til jul. (Host host, hvem har nogensinde ekstra tid op til jul? host host)

Oppyntning

Hvis man skal pynte op til en julefrokost, skal der mere til end en normal oppyntning. Der skal være gyldne lyn at fange over bordet, der skal være målringe man kan kaste ting igennem og så mange flere ting! Afhængigt af om det er et generelt tema for quidditch eller et bestemt hold, kan man også sørge for billeder af alle spillerne på holdet eller dekorere i bestemte farver. Der er masser af måder man kan tilpasse det hele. 

Spil en kamp!

Hvis I har pladsen og energien til at spille en kamp efter at have spist så meget mad og drukket så meget, så handler det da bare om at komme i gang! Mørket sænker sig hurtigt og det bringer kun mere spænding. Måske er der nogle til festen der ikke har lyst til at spille? De kan få lov at være smashere og kaste ting efter alle spillerne. Appelsiner eller æbler (Helst appelsiner. Det er synd for æblerne og et spild) er geniale til dette formål. Der er flere måder man kan tage et hurtigt spil på efter kampen. Det handler bare om at komme i gang!

Det var mit bud på hvordan man laver en julefrokost med quidditchtema! Kunne du finde på at bruge nogle af rådene? (Vi ignorerer lige pænt at der er sommerferie IG) 

Maeve Palmer

bottom of page