Relationshjørnet
Balthazar Rousseau og Valencia Milbourne
Så siger kalenderen igen marts, og det betyder at der skal en ny lækker relation i fokus her i Relationshjørnet. Denne gang har jeg snakket med Valencia Milbourne og Balthazar Rousseau om deres skønne relation, og det går ikke stille for sig!
Hvordan fandt I på relationen? (OOG)
Jeg er personligt super meget fan af spontanitet, når det kommer til udvikling af relationer, og det var vist også sådan, at relationen mellem B og V udviklede sig. Så i stedet for at planlægge på forhånd, var det Valencias utallige vægopslag. Du får mig til at lyde som en spammer, haha. Og vores spændende IG-spil, som lagde fundamentet for deres nuværende relation. Alting udviklede sig helt naturligt i kraft af rollespillet. Det var klart spontaniteten, som blev fundamentet for videreudviklingen fra et 'one night stand' til.. ja; nu med hus og barn. (og hver for sig, ægte moderne familie, hva? - det skulle man ikke tro, B ville lade ske). Og så var der nok også lidt af mine famøse terningekast ind i mellem, der hev nogle begivenheder ind, som påvirkede deres forhold - godt som dårligt
Er der er minde, der har særlig betydning for jer?
Der er mange. Dating-perioden var sjov, ungdommelig og bekymringsfri - jeg savner de tider… Og så er der hændelsen i Paris, som virkelig var et afgørende øjeblik i vores forhold.
Ja… Paris var virkelig et vendepunkt for mig. Både følelsesmæssigt og i min tillid til Balthazar. Og kort tid efter blev jeg jo gravid med Gabrielle; herfra er det bare ren… særlig betydning. Hun betyder alt (og det tror jeg også, hun gør for ham, selvom han måske ikke indrømmer det). Gabrielle Rousseau er mit liv. Gabrielle Milbourne Rousseau, mener du
Hvad er den vigtigste lektie, I har lært af hinanden?
*Synes nu mere, at det er Valencia, der har lært en del og ikke omvendt* … *Skuler til ham* Så må jeg jo svare først: At det er okay at bede om hjælp? Selvom jeg ikke altid gør det… Men før jeg mødte ham gjorde jeg da ihvertfald ikke, men nu skylder jeg ham nærmest mit liv. Dét glemmer jeg ikke Okay okay. Der er måske lidt…. Det er eksempelvis (åbenbart) virkelig dumt at råbe børn, hvis man vil have deres tillid… og Valencia synes, jeg skal smile noget mere til andre. Det har jeg vel lært af hende
Hvad er dit bedste fun fact om den anden?
Valencia har et farligt dræberblik, som gør mig urolig
Jeg kan ikke lyve overfor Balthazar, uanset hvor meget jeg prøver. Hans blik er som en dråbe Veritaserum
Hvilket personlighedstræk værdsætter du mest i den anden?
Hendes venlighed over for dem hun møder. Det er en meget attraktiv egenskab hos kvinder
… Ingen af dem? Nej, jeg joker, selvfølgelig.. Men hvis jeg skal vælge ét: Hans omsorg er enormt værdsat - selvom han ikke helt viser den så ofte, og viser den på sin egen, underlige måde
Ved et trylleslag er den anden blevet en besværgelse. Hvilken?
Balthazar om Valencia som en besværgelse:
Colloshoo ville være oplagt, så jeg kunne lime hende fast herhjemme og tæmme hendes rastløshed og sociale trang en smule… Men så ville det nok snarere være en besværgelse, jeg selv ville ønske hun var. Infernalis måske? Det er en forbandelse, at hun har fået sådan en brændende plads i mit hjerte.
Valencia om Balthazar som en besværgelse:
Bombarda Maxima måske… Den kan smadre ting, og Balthazar har et kæmpe temperament. I øvrigt synes jeg, det er ret intenst at kunne bombardere ting; Balthazar er også ret intens… Både når han er sur, og sådan helt generelt. Men oftest er han jo intens på den gode måde
Det var alt for denne måneds udgave af 'Relationshjørnet'! Tak til Balthazar og Valencia for at give os et indblik i deres relation. Har du lyst til at medvirke i Relationshjørnet, så send en ugle til Edith Kerrigan!