Puns i harry potter-universet
Halløj i hytten!
Jeg er vendt tilbage til bloggen, og denne gang vil jeg skrive om (og ødelægge joken ved at forklare) nogle af mine favorit puns og skjulte jokes i bøgerne og filmene! Der er nemlig en del skjulte jokes, der lige kræver man tænker to gange før man helt forstår dem.
Advarsel: dårlig humor vil forekomme
De bedste navne-puns!
Når det kommer til navne-puns er der er et par stykker, der ikke skal ignoreres. Professor Spire er professor i Botanik. Hvad gør planter? De spirer.
Jeg ved ikke om Dumbledore havde en svaghed for at forbinde folks navne med deres respektive fag, men i Talmagi hedder professoren Vektoren. En vektor er et begreb som bruges i matematikkens verden. Talmagi = Magisk matematik???
I en lidt mere skjult pun/fun fact har vi den kære Remus Lupus. Lupus kommer fra middelalderlatin og betyder 'Ulv'. Remus kommer fra en af grundlæggerne af byen Rom, og han blev meget berømt opfostret af en ulv. Remus Lupus = Ulv Ulv...
Ludo Ludomands navn fortæller os også en smule om det. Han indgår nemlig i en masse væddemål til forbindelse med Verdensmesterskaberne i Quidditch. Det er også alment kendt i Troldmandsverdenen at Ludomand laver mange væddemål.
I den nok mest ukendte af disse navne med dobbelt betydning/sjov betydning har vi Nagini. På Sanskrit er Nagini den kvindelige bøjning af ordet 'Slange'
De bedste sted-puns!
Når det kommer til puns om steders navne, er der også et par stykker, der får mig til at smile. 'Grumsted Plads' er bare et meget grumt sted at være.
Diagonalstræde er et stræde der bare er en diagonal. Tusmørkegyden har en dobbelt betydning da det både er en mørk gyde, men også gyden hvor der er flest mørke troldmænd der handler mørk magi.
Ligustervænget er en af de få danske puns, som vi ikke kan oversætte til engelsk. Ligusterhækken kan nemlig være et symbol på egoisme og ønsket om at isolere sig selv fra omverdenen. Det lyder som familien Dursley...
Dette er ikke helt en pun, men når man skal fra mugglernes verden og ned i Ministeriet for Magi, så skal man dreje 62442 hvilket er det samme som 'MAGIC' (Magi) På dansk er koden den samme, men det er stadig et sjovt lille hint til hvordan tingene er.
Hvis man vil med ud til den lidt mere søgte pun, kan man komme med til St. Odderby. Odderen er et dyr der minder lidt om et væsel (jeg har sagt det er søgt) Væsel lyder lidt som Weasley. Væslerne bor tæt ved Odderby?
Har du opfanget alle disse puns i første omgang? Til vi ses igen
Maeve Palmer
alle billeder er taget fra Wix