top of page

Sådan får du flere relationer

Halløj i hytten! 

Noget af det bedste ved WorldOfPotter er at danne relationer og snakke med så mange skønne mennesker. Det kan dog virke som noget helt fremmed at skulle søge relationer, så derfor har jeg samlet lidt råd for at finde en masse gode relationer

Råd #1: Relationer og emner! 

En af de bedste måder at finde nye relationer på er at søge i 'Relationer og Emner' Her kan du søge vidt og bredt eller søge en specifik relation. Det er også værd at holde øje med emnet, så du selv kan række ud når andre søger! Hvem ved om din næste fjende, romance, tutor, bedste ven elelr noget helt femte er at finde derinde? Du finder emner under 'Storsalen' 

Råd #2: Prøv noget nyt! 

Hvis du ikke er typen der er fan af at søge i emner, så kan du altid prøve bare at lave en væg hos en. Det kan være en IG kollega, klassekammerat, professor eller noget andet. Eksempelvis kører professorerne på Hogwarts nye scenarier hver uge, hvor du kan lege med det! Mulighederne er uendelige!

Råd #3: Send en ugle! 

Nogle af de bedste relationer, jeg har haft gennem tiden, er kommet af noget helt andet. Eksempelvis en sjov besked i chatten som så har udviklet sig til en relation. Det vigtigste er at række ud og have et åbent sind!  

Råd #4: Deltag i aktviteterne! 

Hvad end det er Quidditchkampe, plots, events eller noget andet, så er der masser af muligheder for din karakter til at lære nogle nye at kende og se hvad det kan føre til. Kollegielege kan også være en skøn måde at snakke med folk på eller se om du kan starte en snak i Storsalen. Folk vil så gerne snakke herinde! Det er fantastisk

Jeg har også været ude og spørge nogle af brugerne, om hvad deres allerbedste råd (kvalitet, folkens. ingen dårlige råd her) er til at finde relationer! 

Aspen Mayfield: 

"Jeg tror mit bedste råd er bare at række ud til folk, for de fleste er altid klar på sjov og ballade. Har du set nogen der passer ind i din leg, så send dem en ugle eller eventuelt opret en væg hos dem. Det værste der kan ske er at de ikke svarer.

Hvis du har et bestemt scenarie du gerne vil spille på, men har ikke rigtig nogen at spille med, kan du altid skrive inde i emnet "Relationer og Emner" eller evt. bare skrive ud i chatten. Det plejer også at virke."

Kathleen Turner: 

"Hvis der er en ting, som jeg altid gør, når jeg søger relationer, så er det at skrive i Relationer og Emner. På den måde kan du nå ud til rigtig mange forskellige på én gang, og så har du allerede taget et initiativ til starte en relation op. En anden ting jeg synes hjælper rigtig meget, er at skrive direkte til folk over ugle. Måske virker det skræmmende, men hey, hvis du kan se, at din og deres karakter har noget til fælles, så gør det samtalen langt nemmere. Det er nemmere at skabe relationer, hvis karaktererne har noget til fælles, fordi det gør det nemmere for dem at have kemi i vægopslag og i emner."

Waylon Hamilton: 

"Kast din karakter ud i lidt af hvert - også uvante situationer. Dermed er det nemmere at finde på ting med andre brugere. Man kan tit få nogle ret fede relationer ud af meget spontane emner og vægge. Er man ikke til den slags, så er det altid et godt trick at benytte sig af fælles relationer, så man kan skabe nogle den vej igennem."

Til vi ses igen

Tak til Aspen, Kathleen og Waylon for at være med! 

Maeve Palmer

bottom of page